Det startede med en chokoladebrun labrador...

...der kom til at hedde Frode. Ham kunne vi ikke leve foruden, for et medlem af husstanden skulle bruge ham på jagt. Så flyttede katten Knud ind, men da vi forsøgte at flytte ham med til den firlængede, så gik han hjem hvor vi kom fra. Det tog ham 3 uger at gå 15 kilometer... uden GPS. På den firlængede boede allerede katten Freja (tydeligvis et navn vi ikke har fundet på). Så kom gravhunden Orla og så holdt vi pause et stykke tid. Så lagde vi græs til koen Sofie og hendes kalv Bruno samt en bonus-kalv Walther. Så var der pause i et år og købte vi 4 får til slagtning. Vi blev alt for tæt knyttet til de to. Så nu har vi Villy og Vera, der er forældre til Dora. Vi kunne ikke nøjes med får og så kom alle gederne. Der var Hugoline, Erland og Evald. Den første døde under læmning, de andre er blevet til medisterpølser og ligger i fryseren. Derudover gederne Cici, Andersine samt Aske. De lever i bedste velgående og deler fold med Villy, der efterhånden tror han er en ged. Vera og Dora bor sammen med Pia der er mor til Paw og Puk (der muligvis er et vædderlam) samt Dolly der er mor til Molly. Vi fik også grisene Jeanett og Laila. Den første måtte aflives pga. alvorlige maveproblemer, hvorfor vi nu har anskaffet Ejnar, Erna samt Britta. Vi har også vædderen Preben (opkaldt efter min farbror), han (altså vædderen) bor i en fold for sig. Måske skal han lånes ud til naboens flok eller også skal han være far til nye lam.
Nu slår vi koldt vand i blodet for en stund... håber jeg. Jo, der er dejligt derude på landet.